Forside » Bagning » Bagemaskine og brødmaskine tilbud

Bagemaskine og brødmaskine tilbud

Elsker du nybagt brød om morgenen, men vil du gerne slippe for at bøvle med mel og æltningen om aftenen? Så er en bagemaskine en rigtig god investering! Den kan lave alt fra franskbrød og rugbrød til lækre kager. Du skal blot tilføje ingredienserne og trykke på Start.

En bagemaskine er et elektrisk apparat, der kan lave lækkert brød nemt og problemløst. Den kaldes også en brødmaskine af dem, der ikke er gamle nok til at huske dengang, hvor brød ikke blev solgt skiveskåret.
Det geniale ved bagemaskinen er, at du bare skal tilsætte ingredienser. Så vil den ælte, hæve og bage dit brød, så det er klart på det tidspunkt, du har indstillet maskinen til. Det eneste andet du skal gøre, er at rengøre formen. Ellers klarer den det hele selv.

Her på siden har vi gjort det nemt for dig at få overblik over markedet, ved at samle en masse fantastiske tilbud på gode bagemaskiner. På den måde kan du nemt finde den bagemaskine, der passer til dig. Er du i tvivl? Så har vi også lavet en guide til køb af en brødmaskine, som du finder nederst på siden.

Indholdsfortegnelse

ANNONCE

Top 3 - Bedst i Test - Bagemaskiner

Panasonic SD-ZX2522BXC

  • Testvinder hos TÆNK
  • Testvinder hos Which.co.uk
Forhandler Totalpris Læs mere
2.396,00 DKK Læs mere

Vi kan ligeså godt sige det, der står Panasonic på alle vores top 3 testvindere. Det er ikke fordi vi har nogen særlig kærlighed til det japanske mærke, men Panasonics brødmaskiner har simpelthen vundet samtlige test vi har tjekket.

Panasonic SD-ZX2522 er testvinder hos TÆNK og den engelske pendant Which.co.uk.

Med denne model får du en bagemaskine der kan det hele og lidt til.

Ikke alene får du en klassisk brødmaskine til sunde fuldkornsbrød og 10+ typer brød, bagemaskinen kan nemlig også lave dej til en lang række andre typer, for eksempel pizzadej, pasta, naan og kagedej. Der medfølger en omfattende mængde opskrifter og en menu til hver mulighed. Uanset om du vælger at bage brød eller lave dej, får du et perfekt resultat, super nemt.

Se denne Youtube video på engelsk for en god illustration af hvordan maskinen fungerer, både når du bager brød og laver dej.

BEDØMMELSE
5 ud af 5 stjerner

Morphy Richards Homebake

  • Testvinder hos Telegraph.co.uk
Forhandler Totalpris Læs mere
950,00 DKK Læs mere
950,00 DKK Læs mere

Er du på udkig efter en brødmaskine der rammer lige rigtigt mellem kvalitet og pris, så er Monthy Richards Homebake måske lige nog

 

I testen lægges der vægt på at maskinen laver lækre brød, uanset om det er franskbrød med sprød skorpe eller mørke kernebrød. Telegraph.co.uk bemærker også at prisen er god. I Danmark koster Homebake modellen omkring 800kr, hvilket placerer den i den billigere ende af brødmaskiner, omend ikke blandt de absolut billigste,

Af negative sider, nævner Telegraph at den larmer en del under æltning og at æltningen kun varer 30 minutter, samt at skærmen kunne være bedre.

BEDØMMELSE
4 ud af 5 stjerner

OBH Nordica brødmaskine 6544

  • Testvinder hos Familie Journal
Forhandler Totalpris Læs mere
634,00 DKK Læs mere
667,00 DKK Læs mere

OBH 6544 er det billige alternativ i vores test. Med en pris på kun lidt over 500kr er vi her i budgetklassen.

Familie Journal giver 5 point og er særlig glad for at maskinen er rigtig god til franskbrød og rugbrød, men er dog ikke glad for kagen, som de skriver er “klæg”.

En brødmaskine til dig der gerne vil have lækkert brød, men som ikke har behov for en masse andre typer bagværk.

OBH 6544 har 12 forudindstillede programmer og 2 forskellige størrelser brød.

BEDØMMELSE
4 ud af 5 stjerner

Guide til køb af bagemaskine

En brød- eller bagemaskine er en fantastisk tilføjelse til køkkenet. I en travl hverdag er der nemlig sjældent tid eller overskud til at bakse brøddej sammen flere gange om ugen. Men hvad kan du egentligt lave med en bagemaskine? Og hvad koster den? Læs med herunder.

Hvor meget koster en bagemaskine?

Der er ikke så stor forskel i prisniveauet for bagemaskiner. De billigste bagemaskiner starter på omkring 500 kroner, mens de dyreste koster i omegnen af 2000 kroner. Forskellen mellem modellerne er ofte antallet af programmer og hævetider. Du får altså flere muligheder og større kontrol over processen med de dyrere bagemaskiner.

Når du vælger din nye bagemaskine, bør du også overveje, om du skal kunne vaske formen med i opvaskemaskinen. Nogle modeller kan nemlig sagtens klare maskinvask, mens andre kræver rengøring i hånden.

Overvej desuden, om den skal have ekstra funktioner. Nogle maskiner fås f.eks. med dispenser til frugt og nødder, eller mulighed for at vælge forskellige brødstørrelser.

Hvad kan du bage i bagemaskine?

En bage- eller brødmaskine er, som ordet hentyder, fantastisk til at bage lækkert brød. Det er dog ikke det eneste, du kan bruge din bagemaskine til. Du kan nemlig også lave flere forskellige andre gode sager i den – nemt og uden bøvl!

En bagemaskine kan lave alt muligt slags brød. Det gælder alt fra helt lyst franskbrød til lækkert, mørkt rugbrød. Du kan købe færdige brødblandinger til bagemaskiner, ligesom der findes et væld af opskrifter med forskellige variationer.

Prøv f.eks. at bage et lækkert sigtebrød til weekenden. Eller bag et urtebrød til suppen. Typisk vil du også selv kunne justere, hvordan du foretrækker dit brød. Du kan f.eks. justere på størrelsen af brødet, eller ændre bagetiden og dermed farven på skorpen.

Det er dog ikke kun brød, du kan bage. Du kan også lave kager i din bagemaskine. Lav f.eks. en lækker banankage eller en god brownie, som du kan spise med is til. Det er perfekt, når du skal have gæster. Så skal du hverken bøvle med at bage selv eller forbi bageren. Du tilføjer blot ingredienserne, og så har du nemt en lækker kage til desserten.

Kan du også lave noget helt andet? Det kan du! En bagemaskine kan nemlig også bruges til f.eks. risengrød eller marmelade. Mulighederne er mange, og du kan finde flere gode opskrifter på nettet til din bagemaskine.

Bagemaskiner til forskellige typer brød

Du kan lave mange forskellige typer af brød med en brødmaskine. Uanset hvad du bager, er det vigtiste dog, at du følger opskriften. Som hovedregel skal alle ingredienser være ved stuetemperatur. Altså omkring 21-23 grader. Typisk tilføjer du de våde ingredienser først og de tørre til sidst. Det er desuden vigtigt, at du bruger de rigtige mængder, så du ikke overbelaster maskinen.
Husker du disse tips, vil du kunne bage masser af lækkert brød med din brødmaskine. Læs herunder om nogle af de mange muligheder.

Franskbrød

En bagemaskine er ideel til at lave lækkert franskbrød til morgenbordet eller madpakken. Ofte behøver du ikke mere end 5-6 ingredienser, som du tilføjer til maskinen. Med timer-funktionen kan du så sætte maskinen til at bage brødet, så det er klart, når du skal bruge det. F.eks. som lækkert nybagt brød til morgenkaffen.

Glutenfrit brød

Det kan være meget besværligt at bage glutenfrit brød. Der er desuden stor risiko for, at det ender med at blive tørt eller hårdt, da glutenfrit mel ikke opfører sig som hvedemel. Derudover er det ofte dyrt at købe færdiglavet glutenfrit brød. Med en brødmaskine kan du dog nemt og problemfrit bage lækkert brød helt uden gluten.

Er der nogen i familien med cøliaki? Eller undgår I gluten af andre årsager? Så vil en brødmaskine gøre dit liv meget lettere og dine måltider langt mere velsmagende.

Rugbrød

Rugbrød er en fast del af de fleste danskeres kost. Det er mættende og smager lækkert med et godt stykke pålæg. Det bliver kun bedre, hvis du bager det selv, men det virker ofte besværligt og krævende.

Sådan er det dog ikke med en bagemaskine. Med den i huset kan du let lave hjemmelavet rugbrød – hvilket også er langt billigere end at købe det i butikkerne.

Valnøddebrød

Hvis du gerne vil have et ekstra luksuriøst og lækkert brød, kan du også lave valnøddebrød i din bagemaskine. Det er en god mellemting mellem et blødt franskbrød og et mere mættende rugbrød. Det er derfor ofte også populært blandt børn.

Bagemaskine eller Brødmaskine?

Er det en bagemaskine eller en brødmaskine, du skal have fat i? De to ord bliver brugt i flæng, og det kan være svært at gennemskue. For hvad er forskellen mellem en bagemaskine og en brødmaskine, og er der overhovedet nogen?

Hvad er forskellen, hvis nogen?

Der er faktisk ikke nogen forskel på en bagemaskine og en brødmaskine. Det er to ord, der bruges om det samme køkkenapparat. Maskinen kaldes på engelsk for en ”bread machine” eller ”bread baking machine”, hvilket på dansk blevet til ”brødmaskine” og ”bagemaskine”.

Der er dog en væsentlig forskel, du skal være opmærksom på. For ordet ”brødmaskine” bruges også om en maskine, der kan skære brød i skiver – primært rugbrød. Dem sælges der ikke mange af i dag, hvor stort set alt rugbrød sælges skiveskåret. Men bager du dit eget rugbrød i din brødmaskine, har du faktisk brug for en gammeldags brødmaskine for at skære det i skiver.

Men når vi taler en maskine til at bage brød og kager i, er det dog ingen forskel udover navnet på en brødmaskine eller en bagemaskine. Uanset hvad, får du en maskine lavet til bage lækkert brød nemt og problemfrit. Vælg blot den maskine, hvis størrelse og funktioner passer til dig og dine behov!

Skriv en kommentar