Sådan får du mest muligt ud af din vin: Tips til servering, åbning og opbevaring
Få mest ud af din vin med vores tips til åbning, serveringstemperatur, dekantering, valg af vinglas og opbevaring. Oplev den bedste vinoplevelse med vores råd.
Det er sandheden for mange. Måske har du selv tænkt tanken? Vi har besluttet at grave lidt i denne “universelle” sandhed og gøre dig lidt klogere på Italien som vinland, og italienske druer i særdeleshed. Du har nemlig med stor sandsynlighed, smagt dem mere end et par gange!
Hvorfor er italiensk vin egentlig så populært? Hvis vi kigger på Italien som vinland er det lidt af en kaotisk størrelse at begive sig ud i. Årsagen er dybest set, at italienerne ikke er så meget for det der med faste regler og ensartethed i deres måde at producere vin på. Italien er lidt Europas svar på USA’s “The Wild West”.
For at gøre forvirringen total, så er der faktisk også nogle områder i Italien hvor kaos ikke hersker. Husk – ingen faste regler!
I Italien dyrkes der vin i alle dele og afkroge af landet. Der findes omkring 377 lokale druer i Italien som blandes lystigt med importerede druer. Landet producerer noget der ligner 60 millioner liter vin om året, så der kommer en del igennem som både nydes i landet med så sandelig også eksporteres.
Der produceres enkelte bordvine, som udgør en stor del af produktionen, men som du nok kan regne ud, er dette ikke nødvendigvis lig med god kvalitet. Modsætningsvist produceres der også nogle af de bedste og dyreste vine der findes i verden. Italienernes favorit er helt klart rødvinen, som du sikkert også selv har stiftet bekendskab med masser af gange og sikkert også elsket. Men muligvis har du også været i tvivl om, hvad du egentlig har drukket.
Det er ganske forståeligt, for inden du begynder at navigere rundt i Italien er det nemlig en god ide, du lige stifter bekendtskab med de 5 nedenstående druetyper, som er nogle af italienernes mest populære.
Du har med sikkert hørt om “Barolo” der er produceret på Nebbiolo druen. Du har med garanti også drukket noget tvivlsomt Barolo, som har været tørt, syrligt og fyldt med skarpe tanniner, som har gjort det ekstremt svært at drikke. Men fat mod – det er nemlig ikke dig der er noget galt med.
En vin på Nebbiolo-druen kan nemlig være lukket og utilgængelig en del år, før garvesyren gennem lagring gør vinen blød og mere tilgængelig. Men så kan du også få vin af høj, høj kvalitet. Det er ikke uden grund Nebbiolo bliver kaldt kongen af italienske druer.
Nebbiolo er Italiens svar på Frankrigs “Pinot Noir” hvor begge druer betragtes som druer i verdensklasse.
Dog er begge disse druer meget vanskelige at få til at gro optimalt og det kræver erfaring og tålmodighed at få succes med dem. Envidere er det sådan at begge druer kun gror nogle bestemte steder i verden!
Når du skal have fat i en god Barolo, bør du derfor kigge efter en god producent, og aldrig regne med at kunne købe en flaske Barolo for 50 kr. i et supermarked. Det er ikke muligt!
Den dag du så finder en producent og har gjort din investering, så vil du også opdage, at Nebbiolo kan levere noget af det mest kraftfulde, elegante og komplekse der findes i verden.
Hvis du endnu ikke har smagt en god Barolo, så har du en stor oplevelse til gode!
Nebbiolo-druen dyrkes i Piemonte
Primitivo er som sådan ikke en ærke italiensk drue, men bruges alligevel utrolig meget. Jordprøver afslører af den muligvis stammer fra Østrig-Ungarn, hvor den i det 17. århundrede fik sit navn af munke fra Benediktinerordenen.
Navnet refererer til “tidlig” da den modes meget tidligt, men alligevel bliver utrolig kraftig, og med den rette mængde sol får den en krydret smag, typisk med masser af volt!
Du har sikkert hørt om Zinfandel fra Californien som indtil for ca. 15 år siden var “deres” drue. Men prøver og en DNA test afslørede i 2001 at det faktisk bare var Primitivo som var draget over Atlanten, og at druerne var helt identiske.
En af grundene til primitivo druen er så populær i Italien er, at den er hårdfør og kan klare utrolig meget modstand fra vejrforhold og jordbund. Derfor giver den som regel et godt udbytte, og det kan italienerne lide!
Primitivo dyrkes primært i Apulien, som er kendt for Primitivo di Manduria.
Nogle andre populære druer som du helt sikkert har drukket er Corvina og Rondinella, som sammen med Molinara og Osaleta udgør de tilladte druer i “Amarone”. Denne vin er ekstremt vellidt, og overgår endda Barolo i popularitet.
Det er en helt almindelig opfattelse, at Amarone pr. definition er lig med høj kvalitet. Dog skal du være opmærksom på, at en ægte Amarone omfatter en lang produktion med tørring af druerne gennem flere måneder, før de presses og laves til vin. Tørringen foregår normalt ved at sprede druerne ud på særskilte bakker eller trådstativer, hvor de langsomt tørrer ud. Druerne mister vandindholdet, hvilket øger sukker- og koncentrationsniveauerne. Denne tørringsproces, kendt som “appassimento”, bidrager til en rigere og mere fyldig vin med intens smag og en højere alkoholprocent.
Metoden til denne tørring er omfattende og omkostningsfuld. Derfor finder du ikke en Amarone til under 100 kr. Det er simpelthen umuligt.
Når du så til gengæld finder en god Amarone, så får du den mest fyldige smagsoplevelse du kan forestille dig. Du kan også gemme den. De fleste Amaronevine kan ligge i mange år, og det bliver de ikke dårligere af!
Corvina og Rondinella dyrkes primært i Veneto
Så kommer vi til den finurlige og uendelig skønne Sangiovese fra Toscana! Det er lige før du ikke får en skønnere og mere autentisk drue end denne! Den bruges i modsætning til Barolo og Amarone gerne hvor den blandes på kryds og tværs, men fungerer også fantastisk som “solo” vin – eksempelvis i en Brunello.
En af de mest populære vine på Sangiovese druen er “Chianti” hvor der bruges 100 % Sanviogese. Vinen er elegant og typisk “læskende” med smuk duft af jordbund og røde bær.
Sangiovese ses også blandet med sine franske fætre Cabernet Sauvignon og Merlot, som kun gør den endnu mere spændende hvis du spørger os.
Nogle producenter i Italien synes ikke om denne blanding hvilket betød, at vinen faktisk mistede sin “DOC” eller “DOCG” certificering. Det anses lidt som en måde, at vise vinen ikke er af samme kvalitet, som når den produceres på 100% Sangiovese.
Et modtræk hertil blev så, at hive titlen “Super Toscaner” ind, for at styrke denne blanding. Desuden fandt producenterne af Super Toscanerne på, at netop denne vin kunne opnå en “VdT” eller “IGT” certificering. Problem solved!
Det betyder også at en ”Super Toscaner” på trods af navnet, ikke nødvendigvis er lig med god kvalitet. Det er igen her hvor “The Wild West” kommer ind i billedet.
Sangiovese dyrkes i hele Italien, men de bedste er fra Toscana.
Sangiovese Grosso, også kendt som Brunello, er en variation af Sangiovese-druen og er mest kendt for sin rolle i produktionen af den prestigefyldte vin Brunello di Montalcino. Denne druesort trives primært i Toscana og har en ædel karakter.
Sangiovese Grosso-vine har en medium til fyldig krop og fremviser komplekse smagsnoter af røde bær som kirsebær og hindbær, krydderier som kanel og timian samt undertoner af læder og tobak. Disse vine har en fremragende evne til at ældes og udvikler sig med tiden, hvilket resulterer i en forbedring af deres kompleksitet og struktur.
Cabernet Sauvignon er kendt over store dele af verden, og har sine stolte aner i Frankrig. Men fra Frankrig er der ikke langt til Italien, hvor den så sit snit til at stikke af, og udvikle sig under endnu varmere himmelstrøg.
Cabernet Sauvignon er en af de mest dyrkede druer i verden og gør sig også godt i Italien.
Nu tænker nu nok; hvorfor pokker den er nævnt her, for det er jo ikke en reel italiensk drue? I teorien nej men i praksis er det er kæmpe ja! Den bliver brugt utrolig meget, og laves også hvor næsten 100% er Cabernet Sauvignon.
Noget af det mest overraskende ved netop denne drue er, at det var en blanding af denne og Cabernet Franc, der resulterede i, den ikoniske vinguru Robert Paker for første gang nogensinde lod en italiensk vin opnår de sjældne 100 Point på hans skala.
Det var Sassicaia som fik æren i 1985, og det var uden så meget som skyggen af en italiensk drue! Dette er en af de store årsager til, brugen af ikke-lokale druer deler vandene i Italien.
Montepulcianodruen er en af Italiens mest plantede rødvinsdruer og findes primært i regionen Abruzzo. Denne druesort producerer vine med en robust karakter og en dyb, mørk frugtsmag.
Montepulciano-vine er kendt for deres kraftige tanniner, medium til fyldige krop og markante struktur. De har ofte aromaer af modne sorte bær som brombær og blommer, krydderier som peber og lakrids, samt undertoner af chokolade og tobak.
Montepulciano d’Abruzzo er en populær vin, der er fremstillet af Montepulciano-druen og byder på en behagelig balance mellem frugtighed og tanniner.
Vermentino er en hvidvinsdrue, der primært dyrkes på Sardinien og i Ligurien. Denne druesort producerer vine med en forfriskende karakter og en levende syre.
Vermentino-vine er kendt for deres lyse gulgrønne farve, lette til medium krop og delikate aromaer af citrusfrugter, hvide blomster og eksotiske frugter som fersken og melon. Disse vine er velafbalancerede og tilbyder en behagelig kombination af friskhed, frugtagtighed og mineralitet. De er velegnede som aperitif eller som ledsagelse til fiskeretter, skaldyr og lette salater.
Glera-druen er hovedbestanddelen i den populære mousserende vin Prosecco, der kommer fra regionen Veneto. Glera-druen har en sprudlende karakter og giver vine med en lys gul farve, friske frugtnoter og en livlig mousse. Prosecco-vine er kendt for deres lette til medium krop, delikate aromaer af hvide blomster, citrusfrugter og grønne æbler samt en behagelig syre.
Italienske vine er opdelt i klassificeringer: “DOC” (Denominazione di Origine Controllata) og “DOCG” (Denominazione di Origine Controllata e Garantita).
Disse klassificeringer er en del af Italiens regulerings- og kvalitetssystemer for vin. DOC og DOCG angiver, at en vin er produceret i en bestemt region og i overensstemmelse med specifikke produktionsregler. Disse regler kan omfatte bestemmelser om druesorter, høstmetoder, lagringsperioder og andre parametre.
Derudover er “IGT” (Indicazione Geografica Tipica) en klassificering, der angiver vine med en bestemt geografisk oprindelse, men med en mere fleksibel ramme for produktionsregler.
“VdT” (Vino da Tavola) er den laveste klassifikation, der indikerer en simpel bordvin uden specifikke geografiske eller kvalitetsbegrænsninger.
Dette er blot et lille udtræk af de ca. 377 lokale druer, man mener Italien har. Vi håber det giver et lille indblik, i hvor mangfoldig Italien er som vinland !
Udover de nævnte regioner som Piemonte, Apulien og Veneto er der mange andre regioner i Italien, der også producerer fremragende vine.
Toscana er som nævnt ovenfor, kendt for vine som Chianti, Brunello di Montalcino og Supertoscanerne, der er blevet verdenskendte for deres kvalitet og karakter.
Veneto producerer også Valpolicella og Soave-vine, der har deres egne unikke smagsprofiler og regionale stilarter.
Friuli-Venezia Giulia er kendt for sine hvide vine og har et ry for at producere friske og aromatiske varianter.
Andre regioner som Umbrien, Sicilien og Sardinien har også deres egne unikke druesorter og vine, der afspejler deres klima og jordbund.
Få mest ud af din vin med vores tips til åbning, serveringstemperatur, dekantering, valg af vinglas og opbevaring. Oplev den bedste vinoplevelse med vores råd.
Her får du et hurtigt overblik over, hvilken effekt iltning og dekantering har på vin. Vi kommer kort omkring forskele på at ilte i flaske, i glas og i karaffel, og giver dig skarpe råd med på vejen
Bryd med traditionen og opdag den geniale kombination af hvidvin og ost. Lær de vigtigste regler og terroir-matchninger for at finde den perfekte harmoni mellem vin og ost. Oplev en ny smagsoplevelse og eksperimenter med hvidvin til ost.
Opdag Italien som vinland og lær om de populære italienske druer. Få indsigt i Nebbiolo, Primitivo, Corvina, Rondinella, Sangiovese, Cabernet Sauvignon og andre druesorter, der producerer nogle af verdens mest elskede vine.
Er du ny til vin? Så frygt ej! Vinens verden er finurlig og til tider kan den være lidt svær at begå sig i.
Bliv klogere på vin med disse gode råd Familiefaren fra Mad & Monopolet er endnu en gang på banen, og denne gang får du