Korrekt servering af vin

Sådan får du mest muligt ud af din vin

I dette indlæg får du helt styr på, hvordan du får din vin til at tage sig bedst ud. Vi har samlet en række tips nedenfor, så du kan lære at mestre kunsten i at servere din vin korrekt.

Åbning af flasken

Indledningsvist er det vigtigt at åbne vinen korrekt, så du undgår, at proppen knækker og at der kommer stykker af proppen i vinen. Der er nemlig råd for dette, så du kan åbne vinen og undgå førnævnte problematikker. Når du skal åbne en flaske vin, så lyder fremgangsmåden, at du fjerner folien på vinens top, og derefter placerer du proptrækkerens spids i midten af proppen. Det er vigtigt at trykke spidsen ind i proppen inden du drejer proptrækkeren længere ned.

Sørg for at holde både flaske og åbner lige, og stop med at skrue når spiralen er væk. Begynd dernæst stille og roligt at trække åbneren op. Hvis du oplever at proppen sidder fast, så kan du dreje proptrækkeren lidt, men undlad hurtige bevægelser, da du dermed risikerer, at proppen går i stykker. Hvis du får drejet proptrækkeren skævt, så kan du med fordel starte forfra, så du undgår at ødelægge proppen. Der er også en løsning, hvis der er kommet prop stykker i vinen. I sådan en situation kan du filtrere vinen, eventuelt i et kaffefilter.

Skal vinen iltes?

Vin skal ikke nødvendigvis iltes, hvilket for mange kan lyde besynderligt. Mange yngre vine vil blive rundere og blødere i udtrykket, når de bliver iltet. Det er dog ikke tilfældet med alle vine, men smag dig frem. Du kan med fordel smage vinen, før du griber ud efter din dekanteringskaraffel.

Dekantering er en æstetisk smuk metode samtidig med, at det hjælper med at udvikle vinen, men det er som beskrevet altså ikke alle vine, der nødvendigvis behøver iltning. Her kan du blive klogere på iltning af vin.

Valg af vinglas

En anden væsentlig ting ved servering af vin, er selvfølgelig vinglasset. Når du eksempelvis skal servere en god rødvin, så er det vigtigt at vælge det rette rødvinsglas, så du får den optimale nydelse af din vins smags- og duftaromaer. Vinglasset kan desværre ikke redde en dårlig vin, men det kan underbygge din vin, så den fremstår bedst muligt. Der findes et bredt udvalg af forskellige vinglas. Typisk har vinglas en stor bowle, der bliver smallere mod glassets åbning, hvilket medfører, at duftpartiklerne koncentreres.

Opbevaring af vin

Det kan lyde besynderligt, men opbevaringen af din vin har også en afgørende betydning for, hvordan vinen tager sig ud. Det er yderst vigtigt at opbevare din vin korrekt. Du behøver ikke nødvendigvis at anskaffe dig et vinkøleskab til formålet. Undgå dog at opbevare dine vine et lunt sted eller et sted med store temperatursvingninger. Opbevar i stedet for dine vine et mørkt, køligt sted, og måske vigtigst af alt, så opbevar dine flasker i liggende position. Søren Frank har skrevet en artikel på Berlingske.dk om, hvordan man opbevarer vin bedst muligt. Den kan du læse her.

God fornøjelse med at servere og nyde et godt glas vin.