Gullashgryde

Opskrift på Gullashgryde

 

DET SKAL DU BRUGE

  • 1 kg. skært oksekød
  • 1 flaske tør rødvin
  • 500 gram rødder – pastinak eller persillerødder
  • 1 lille ds. tomatkoncentrat
  • 1 stor gulerod
  • 2 røde peberfrugter
  • 400 gram svampe – østershatte eller champignon
  • 1 stort løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 spsk. Herbes de Provence
  • 2 tsk. Røget paprika
  • 1 tsk. Sød paprika
  • Havsalt og kværnet peber

Opskrifterne er leveret i samarbejde med Madfar. Læs mere på madfar.dk

Billederne er taget af David Bering. Find ham på montgomery.dk

Sådan gør du

Skær oksekødet i 2×2 cm. tern. Vask og skræl rødderne og skær dem i grove tern. Rens svampene og snit dem groft. Skær løgene i grove tern. Snit peberfrugterne i tynde strimler og hak hvidløg.

Start med at brune kødet godt af. Tilsæt Herbes de Provence og paprika sammen med løg, hvidløg og svampe. Svits videre ved mellem varme ca. 10 minutter. Tilsæt tomatkoncentrat. Herefter kommer du rødderne i og svitser yderligere 5 minutter. Hæld rødvinen over og kog op. Skru derefter ned på svag varme og kom låg på. Lad retten simre 2-3 timer og rør jævnligt.

Smag til med salt og kværnet peber og evt. et dryp æbleeddike. Servér med rygende varm polenta vendt med friske krydderurter.

Vintips

Til denne vinterklassiker vil en lidt kraftigere vin være dejlig. Her vil Merlot fra Argentina og Chile være gode, da de er frugtige og stadig har en fin syre. Et Europæisk valg kunne falde på Grenache fra Sydfrankrig, Spanien og Italien, der alle har samme kvaliteter.

Find flere opskrifter her

gullashgryde-500x500

Gullashgryde

Opskrift på Gullashgryde   DET SKAL DU BRUGE 1 kg. skært oksekød 1 flaske tør rødvin 500 gram rødder – pastinak eller persillerødder 1 lille

Læs mere »
grydestegt-kylling-500x500

Grydestegt kylling

Opskrift på grydestegt kylling    DET SKAL DU BRUGE 1 stor og lækker kylling Masser af persille Smør 3 skalotteløg skåret i kvarte. 1 dl

Læs mere »