Guide til valg af espressomaskine

Guide til køb af espressomaskine

Du har besluttet at du vil starte morgenen, eller nyde eftermiddagen, med en lækker kop espressokaffe, men hvad gør du så? Der er ingen tvivl om at kaffe, og særligt espressokaffe, er blevet et virkelig nørdet, feinsmecker emne, der kan virke overvældende at give dig i kast med.

Derfor har vi skrevet denne korte og nemme guide til valg af espressomaskine. Ikke fordi vi ved bedre end super, duper baristaer og kaffe-nørder, men netop fordi vi ikke alle kan være det! Vælger du den rigtige kaffemaskine, sparer du dig selv for en masse frustration.

Hvorfor vil du gerne have en espressomaskine?

Det første spørgsmål du kan stille dig selv, for at lede dig i den rigtige retning, er at tænke lidt over din motivation for at ville have en espressomaskine:

  • Er det den gode smag der er vigtig?
  • Er det at nørde med håndværket?
  • Er det for at have noget lir i køkkenet, der kan imponere?
  • Er det fordi du bare godt kan lide kvalitet?

Det er alt sammen helt almindelige behov og overvejelser. Vi er jo forskellige! og en espressomaskine kan jo alt det.

Den laver den bedste kaffe, indiskutabelt. Den giver mulighed for at lære et super fedt håndværk. Den ser hamrende blæret ud i køkkenet med sine blanke overflader og solide byggekvalitet. Men den kan også bare være en maskine der laver lækre kaffe- og mælkedrikke ved tryk på en knap, uden så mange dikkedarer.

Så hvad skal du vælge? Læs om det i næste afsnit, hvor vi ser på forskellige typer espressomaskiner.

Typer af espressomaskiner

Der er overordnet set fire typer espressomaskiner:

  • Manuel espressomaskine
  • Semi-automatisk espressomaskine
  • Fuldautomatisk espressomaskine
  • (Superautomatisk espresssomaskine)

De manuelle og de semi-automatiske espressomaskiner kræver mest arbejde og mest teknik. De er typisk billigere og giver mulighed for at gå helt i detaljen med alle aspekter af kaffebrygningen.

De fuldautomatiske og superautomatisk er lavet for at være så nemme at bruge som mulige. De er typisk en hel del dyrere end alternativerne.

Manuel espressomaskine

Kun for feinsmeckere og nørder

Den manuelle espressomaskine har eksisteret i mange år, og den bruges stadig af kaffeelsker verden rundt. Den er hånddrevet, og du skal selv fylde filterholderen, tampe kaffen og sætte filterholderen på maskinen. Det gør, at du har fuldstændig kontrol over, hvor meget og hvilken kaffe der bruges.

Herefter skal du ved brug af et håndtag trykke vandet igennem kaffen. Det er sådan man oprindeligt lavede den perfekte espresso, og det er den metode, som mange kaffenørder foretrækker. Det er dog også en svær teknik, og i dag er det næsten kun professionelle baristaer, som bruger den.

En manuel espressomaskine larmer ikke, og den fylder mindre end pumpedrevne maskiner. Den kræver til gengæld stor erfaring at bruge, og det tager ofte længere tid at lave kaffen. Medmindre du er kæmpe kaffenørd, er du nok bedre tjent med en pumpedrevet semi- eller fuldautomatisk espressomaskine.

Semiautomatisk espressomaskine

God kaffe med godt håndværk

De semi-automatiske espressomaskiner er det de fleste tænker på som den klassiske espressomaskine. Her skal du selv kværne og tampe kaffen og du kan selv styre vandtryk og temperatur. Det gør at du er direkte involveret i alle dele af kaffens tilblivelse.

Det er sjovt, udfordrende, frustrerende at lave sin egen espressokaffe på en semi-automatisk espressomaskine, men glæden ved at have brygget den perfekte kop kaffe, er bare noget særligt. Der findes et meget stort udvalg af semi-automatiske espressomaskiner, fra de billige modeller til kun et par tusind kroner, til professionelle modeller, der kan servere til en hel cafe.

Hvis du vælger en semi-automatisk espressomaskine skal du være villig til at sætte dig ind i kaffebrygning. Hvis du tror du bare kan komme noget kaffe i filteret og brygge, så bliver du nok skuffet. Det kræver en indsats at lave rigtig espressokaffe på en semi-automatisk.

Vælger du at blive en del af kaffebryggerne med semi-automatisk, kan du dog glæde dig over at du bliver en del af et stort og passioneret fællesskab, hvor der er masser af hjælp at hente i Facebook grupper og forummer, verden over.

Fuldautomatisk espressomaskine

Masser af valgmuligheder med tryk på en knap

Mon ikke de fleste i virkeligheden ville være gladest ved at få sig en fuldautomatisk espresssomaskine, der kan brygge espresso, cappucino, flat whites or alle de andre populære mælkedrikke, med tryk tryk på en knap?

De fuldautomatiske espressomaskiner er helt sikkert dyrere end de semi-automatiske, men de er også meget nemmere at bruge. Og når de er nemmere at bruge, så bruger du dem mere. En fuldautomatisk espressomaskine står for hele processen, det eneste du skal er at tilføje vand og mælk og bønner til kværnen. Så klarer maskinen resten.

De nyere modeller har typisk touch screen eller endda app, hvorfra du kan bestille din kaffe. Der er rigeligt med valgmuligheder, ikke bare kaffedrikke, men også te og varm chokolade er typisk på menuen, så der er noget til hele familien. Du slipper dog ikke for rengøring og vedligeholdelse, men maskinerne bliver hele tiden bedre til at rengøre sig selv.

Superautomatisk espressomaskine

Til kontorer og til deling

Hvad er forskellen på en fuldautomatisk og en superautomatisk espressomaskine? En superautomatisk espressomaskine er typisk en der kan tilsluttes en vandledning, så den kan bruges på for eksempel kontorer, hvor der skal laves kaffe hele tiden. Her kan en superautomatisk espressomaskine spare en masse tid, når der ikke hele tiden skal fyldes vand og bønner på.

Espressomaskine med..

Hvad er der egentlig i din nye espressomaskine, hvilke smarte funktioner har den? I dette afsnit ser vi på nogle af de tingester og funktioner der typisk er i en moderne espressomaskine.

Espressomaskine med kværn

En klassisk semi-automatisk espressomaskine har ikke nogen indbygget kværn, mens en fuldautomatisk espressomaskine altid har en kværn. Det med kværnen er faktisk lidt vigtigt, for blandt baristaer er kværnen lige vigtig som som maskine, hvis ikke vigtigere. No joke.

Så når du køber en espressomaskine uden kværn, skal du i hvert fald være opmærksom på at få en kværn der passer til den. Dette slipper du for at bekymre dig om, hvis du køber en maskine med indbygget kværn.

Espressomaskine med indbygget mælkeskummer

Kaffedrikke som cappucino skal bruge skummet og opvarmet mælk. Det foregår ved at stikke et rør ned i mælken, der udsender varm damp, en mælkeskummer. De fleste espressomaskiner har en mælkeskummer, der typisk skal varmes op før brug. Det er normalt ikke sværere end at dreje på et håndtag eller dreje en knap.

Hvis du køber en fuldautomatisk espressomaskine, slipper du helt for dette, for her sker mælkeskumningen helt automatisk. Tryk på knappen og kaffen kommer ud, med eller uden skum, efter hvad du vælger.

Espressomaskine med app

Kan du forestille dig hvor fedt det ville være at blive vækket af din telefons alarm, men i stedet for at lægge den væk og gnubbe dig øjnene, så kan du i stedet bestille en kop kaffe, der står klar når du har fået morgensutter på?

Det kan du med flere espressomaskiner, der har fået app til betjening. Det fungerer med større eller mindre success, men når det er godt lavet, er det bare fantastisk. I takt med at teknologien bliver udviklet, kommer vi nok til at se alle fuldautomatiske espressomaskiner bruge apps til betjening.

Alternativer til espressomaskine

I første afsnit af guiden, spurgte vi dig om hvorfor du ville have en espresssomaskine. Var det smagen, var det håndværket og nørderiet?
En espressomaskine er fantastisk, men måske er det alligevel ikke det rigtige for dig. Der findes alternativer. Måske er det mere noget for dig?

Kapselkaffemaskiner

Nespresso og DeLonghi står i rigtig mange danske hjem og på rigtig mange danske kontorer. Det forstår vi godt, for kvaliteten på smagen er faktisk rigtig god. Langt de fleste kan godt lide den kaffe, som kapsel kaffemaskine kan levere.

Der er ingen tvivl om at kapsel kaffemaskinen er den ubetinget nemmeste kaffemaskine at bruge. I med kapslen, tryk på knappen, 20 sekunder senere er der kaffe. Det smager også godt. De fleste bliver overraskede over hvor god kaffen er fra en kapselmaskine.

Måle sig med rigtig espresso kan det dog nok ikke og så har vi ikke talt om prisen, for kapslerne er dyre, og drikker du meget kaffe løber det altså op.

Kaffemaskine med kværn

Hvis du godt kan lide smagen af friskmalet kaffe, men synes det bliver lige lidt for besværligt at stå og fedte med tamperi og den slags, så kan en kaffemaskine med kværn være en god mulighed.

Her får du mulighed for at kværne dine favoritbønner til en lækker kop kaffe, uden du selv skal stå med rengøringen bagefter. En kaffemaskine med kværn er som en almindelig “gammeldags” kaffemaskine, men har en kværn på toppen, hvor du kommer bønnerne i.

Læs flere anmeldelser her

gode juicemaskiner

Info om Juicemaskiner

Guide til køb af juicemaskine og slowjuicer Med en juicemaskine kan du lave friskpressede, lækre juicer, derhjemme. Start dagen med et glas nypresset appelsinjuice eller

Læs mere »
test af espressomaskiner thumb

Test af espressomaskiner

Vejen til den perfekte espresso   Lav perfekt cremet espressokaffe, cappucino og andre lækre drikke derhjemme. Med en espressomaskine åbner en verden af kaffe sig

Læs mere »